230 gæster deltog i Den Store Svømmedag

Vilja Døj svømmede sig ind på endnu en top tre placering på landets rangliste for årgang 2017. Denne gang i 200 meter crawl.

Vilja Døj svømmede sig ind på endnu en top tre placering på landets rangliste for årgang 2017. Denne gang i 200 meter crawl.

Foto: Sanne Døj

Der var aktivitet i Kalundborg Svømmehal søndag, da Kalundborg Svømmeklub afholdt Den Store Svømmedag.

Hele klubbens konkurrenceafdeling deltog i et internt svømmestævne. Her kunne svømmerne prøve kræfter med distancer på 200, 400, 800 og 1.500 meter. Flere deltog i mere end ét løb.

For klubbens nyeste konkurrencesvømmere blev dagen en mulighed for at prøve et svømmestævne. De deltog i løb på 25 og 50 meter.

Blandt de yngste deltagere var Jonas Thore Jabolonski og Sofie Sigmann Dreyer. Begge er født i 2018.

Forbedrede sin tid med næsten 50 sekunder

Bastian Paaske stod for dagens største personlige forbedring. På 200 meter crawl forbedrede han sin tid med 49,30 sekunder.

Vilja Døj brugte også stævnet til at forbedre sin placering på landets rangliste for årgang 2017. Hun svømmede sig ind på endnu en en top tre-placering på listen, nemlig i 200 meter crawl.

230 benyttede tilbuddet om gratis svømning

Ud over svømmeklubbens stævne var der åbent hus i svømmehallen. Mellem klokken 10 og 16 kunne alle svømme gratis.

Der var masser af aktivitet, smil og kilometer i vandet, da Kalundborg Svømmeklub holdt den traditionsrige
Der var masser af aktivitet, smil og kilometer i vandet, da Kalundborg Svømmeklub holdt den traditionsrige "Den Store Svømmedag" i Kalundborg Svømmehal. Her er det en af de yngre svømmere, Vilja Døj, årgang 2017. Foto: Sanne Døj

I alt 230 kalundborgensere lagde vejen forbi. Nogle brugte tilbuddet til motionssvømning, mens andre kom som familier.

Samlet svømmede deltagerne 42.500 meter. Wentao svømmede længst med 3.150 meter.

Dagen sluttede med uddeling af gavekort. Deltagerne fik også frugt og saft, som var sponsoreret af Rema 1000. Der var desuden mulighed for at vinde sponsorpræmier.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...