Uvedkommende har gennem cirka ti dage i september fået adgang til CPR-oplysninger om 8,8 millioner personer ved at misbruge en mindre dansk virksomheds adgang til registret.
Det Centrale Personregister (CPR) er et landsdækkende register, som tildeler personnumre og gemmer på oplysninger om alle, der bor eller har boet i Danmark.
Få styr på, hvad CPR gemmer på af oplysninger om dig:
* CPR-nummer.
* Navn, adresse og eventuel stilling.
* Civilstand (for eksempel gift, ugift, fraskilt, enke, enkemand).
* Fødselsregistreringsoplysninger, herunder oplysninger om fødselssted.
* Oplysninger om statsborgerskab.
* Slægtskab (for eksempel oplysninger om forældre og forældremyndighed).
* Forhold til folkekirken (medlem, ikke-medlem, tidligere medlem).
* Eventuelle oplysninger om umyndighed og beskyttelse. Det gælder blandt andet navne- og adressebeskyttelse.
Kilde: CPR-kontoret.
RITZAU