Når Allerød Rådhus slår dørene op og inviterer indenfor lørdag den 24. oktober, kan alle interesserede se både rådhuset, kunstsamlingen samt de historiefyldte relieffer.
Kunstsamlingen bliver vist af guide Ingelise Schouboe fra Schouboe Fonden, som ejer kunsten. Formanden for Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune, John Nørskov Hansen, fortæller anekdoter fra kommunens historie med afsæt i samlingen af keramikrelieffer, som også hænger på rådhuset.
Der er åbent hus fra klokken 11-12.30, og der bliver to runder med både visning af kunsten og relieffortællinger i tidsrummet, så man har mulighed for at deltage i begge dele.