Tre azurmalere er klar med en ny udstilling i Fløjgalleriet i Farum Kulturhus. Derfor er der fernisering på udstillingen lørdag 17. oktober klokken 11.00.
- Vi er tre Azurmalere, der arbejder med hvert sit personlige udtryk. Fælles er glæden ved at male og lysten til at vise, hvordan forskellige kunstneriske udtryk kan udvikle sig. Vi leger med billedsproget, taler ikke i kor, men supplerer hinanden. Man kan derfor opleve en udstilling med stor variation i motiver, farver, teknikker og stemninger, skriver malerne i en pressemeddelelse.
Udstillingen kan ses frem til 6. januar 2027.