Motorcyklist gik amok ved lyskryds - brækkede sidespejl af bil

Sidespejlet blev brækket af bilen, da en motorcyklist gik amok ved et lyskryds i Farum.

Sidespejlet blev brækket af bilen, da en motorcyklist gik amok ved et lyskryds i Farum.

Foto: Lars Kimer

En helt almindelig tur gennem Farum endte mandag formiddag med hærværk for en 52-årig bilist.

Manden holdt for rødt i et kryds, da en motorcyklist kom hen til bilen. Motorcyklisten råbte noget på dansk, som bilisten ikke kunne forstå. 

Kort efter tog situationen en mere voldsom drejning. Motorcyklisten brækkede bilens højre sidespejl af, inden han gik fra stedet og kørte videre på sin motorcykel.

Den 52-årige anmeldte episoden til Nordsjællands Politi klokken 11.10.

Det fremgår ikke af døgnrapporten, hvilket kryds i Farum der er tale om. Sagen er registreret som hærværk, oplyser Nordsjællands Politi i døgnrapporten.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...