Artiklen er opdateret med nye oplysninger: Tirsdag morgen rykkede helikopter, politi, redningsbåd og redningskøretøjer ud til Dronning Alexandrines Bro, også kaldet Mønbroen, der forbinder Møn og Sydsjælland.
Ifølge vagthavende hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi var en mand faldet i vandet. Efter han blev fundet, blev han fløjet til Rigshospitalet, hvorefter han er blevet erklæret død.
Ifølge Sjællandskes oplysninger har dødsfaldet ikke noget at gøre med de aktuelle reparationer af broen.