Rute 22 får plads ved Folketingets åbning

Forening tager Rute 22 med til Christiansborg i håb om politiske beslutninger.

Foreningen Tværmotorvejen har forberedt en lille hilsen, som ligger i folketingsmedlemmernes dueslag ved Folketingets åbning tirsdag. Hilsenen skal minde politikerne om, at udviklingen af den tværgående infrastruktur ikke må fortsætte i skildpaddefart.

Foreningen Tværmotorvejen har forberedt en lille hilsen, som ligger i folketingsmedlemmernes dueslag ved Folketingets åbning tirsdag. Hilsenen skal minde politikerne om, at udviklingen af den tværgående infrastruktur ikke må fortsætte i skildpaddefart.

Foto: PR-foto

Foreningen Tværmotorvejen tager tirsdag den 6. oktober Rute 22 med til Christiansborg. Her vil formand Rasmus Horn Langhoff og næstformand Rasmus Holst-Sørensen gøre opmærksom på ønsket om en tværgående motorvejsforbindelse på Sjælland. 

Det oplyser de to i en pressemeddelelse, udsendt mandag.

Den Korte Version
  • Foreningen Tværmotorvejen møder Folketinget for at fremme Rute 22 som tværgående motorvej.
  • Formand Rasmus Horn Langhoff og næstformand Rasmus Holst-Sørensen deltager ved Folketingets åbning.
  • Foreningen uddeler kuglepenne og chokoladeskildpadder til politikere som symbol på hurtigere beslutninger.
  • Rute 22 skal forbedre mobilitet og erhvervsliv på Sjælland ifølge foreningen.
  • Foreningen ønsker øget politisk fokus på Rute 22 ved Folketingets åbning.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Omkring klokken 10.45 vil de to repræsentanter fra foreningen stå foran Christiansborg. Det sker, når medlemmerne af Folketinget går fra åbningsgudstjenesten i Christiansborgs Slotskirke mod Christiansborg i forbindelse med Folketingets åbning.

Foreningen har samtidig sendt en hilsen til Folketingets medlemmer. I deres dueslag ligger en æske med en kuglepen og en chokoladeskildpadde.

En påmindelse om tempo

Skildpadden skal minde politikerne om, at beslutninger om den tværgående infrastruktur ikke må gå i skildpaddefart. Foreningen skriver, at der er brug for, at der bliver truffet beslutninger om Rute 22 og en forbindelse på tværs af Sjælland.

Tværmotorvejen arbejder for at skabe politisk opmærksomhed om en motorvejsforbindelse via Rute 22. Ifølge foreningen kan en forbindelse fra øst til vest få betydning for mobilitet, erhvervsliv og udvikling på tværs af Sjælland.

- Det handler om at binde Sjælland bedre sammen og skabe bedre rammer for virksomheder, arbejdskraft og bosætning. Derfor skal Rute 22 højere op på den nationale politiske dagsorden, siger Rasmus Horn Langhoff.

Foreningen håber, at Folketingets åbningsdag kan give projektet fornyet politisk opmærksomhed.

Samtidig er målet at sætte mere fart på processen omkring den tværgående motorvejsforbindelse.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...