Banedanmark er nu kommet nærmere en forklaring på, hvorfor der er opstået en række fejl på den kun syv år gamle banestrækning mellem København og Ringsted over Køge Nord, som er Danmarks eneste strækning, hvor tog må køre op til 250 km/t. Den mest sandsynlige årsag til fejlene skal - overraskende nok - ikke findes i den trafik, der kører på strækningen - men i den trafik, som ikke kører der.
Overraskende melding fra Banedanmark - for lidt slid er skyld i fejl på højhastighedsbane
Banedanmark har nu et sandsynligt bud på årsagen til de uventede problemer på højhastighedsbanen mellem København og Ringsted, der har ført til fejl og forsinkelser.