Truet med kniv efter skænderi om affald

En uoverensstemmelse om affald endte søndag eftermiddag med, at en mand angiveligt blev truet på livet med en køkkenkniv.

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skete det klokken 15.32 på en adresse i Næstved, hvor en 42-årig mand skulle have viftet med en køkkenkniv.

Det skete, mens han angiveligt truede en anden mand på livet.

Den 42-årige mand forlod hurtigt stedet, men politiet fandt kort efter frem til ham, og han blev efterfølgende anholdt og sigtet for trusler på livet.

Da politiet ransagede hans hus, fandt betjentene også amfetamin og hash. Det førte til, at en 35-årig kvinde, der befandt sig på adressen, blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...