Nyheden om, at Frederikssund Kommunes har planer om at lukke fire skoler i kommunen, heriblandt Skuldelev Skole, fik borgere til at møde talstærkt op til årets Skuldelev-løb. Her blev lokalsamfundet synligt markeret, og mange benyttede lejligheden til at vise deres støtte til skolen.
Det var 10. gang, Skuldelev Løbet fandt sted, og det blev fejret med manér. Men arrangørerne fortæller, at årets arrangement også var præget af usikkerhed om fremtiden.
Blandt deltagerne blev spørgsmålet stillet igen og igen: "Hvorfor vil man lukke vores lokalsamfunds skole og samtidig bygge en helt ny skole på den anden side af fjorden til en halv milliard kroner?"
Forslaget om at lukke Skuldelev Skole har vakt stor bekymring og frustration blandt områdets borgere. Mange peger på, at skolen er en velfungerende institution, som i 2024 blev DGI-certificeret udeskole, og som tiltrækker familier fra et større opland.
Læs også
- Vred borger påpeger: - Kommunen vil affolke landsbyerne og samle vores børn i enorme farme
- Chok: Vil lukke fire skoler
For mange handler sagen derfor ikke kun om en skole, men om hele lokalsamfundets fremtid. Skolen ses som et naturligt samlingspunkt i byen, og en lukning vil efter borgernes opfattelse få konsekvenser langt ud over undervisningen af områdets børn.
Men deltagelsen ved Skuldelev Løbet viser, at opbakningen til den lokale skole stor.
