Oplev verdens længste gysersafari i Slagelse

Horror Drive Thru har for tredje gang indtaget Cirkusland på Årslevvej i Slagelse. Og denne gang er der skruet gevaldigt op på alle parametre.

Horror Drive Thru har for tredje gang indtaget Cirkusland på Årslevvej i Slagelse. Og denne gang er der skruet gevaldigt op på alle parametre.

Foto: PR

Hvad der begyndte som en kreativ idé under coronanedlukningen, har udviklet sig til en tilbagevendende halloweenbegivenhed, hvor tusindvis af gæster lader sig skræmme fra vid og sans i en oplevelse af fryd og frygt – uden at forlade deres biler.

Horror Drive Thru har for tredje gang indtaget Cirkusland på Årslevvej i Slagelse. Og denne gang er der skruet gevaldigt op på alle parametre. Det oplyser Cirkus Arena i en pressemeddelelse.

Årets udgave byder på den største bane i arrangementets historie, hvor gæsterne sendes på en lang og uforudsigelig køretur gennem både indendørs og udendørs gyseruniverser.

Skov og kirkegård 

Som noget helt særligt har arrangørerne i år inddraget to af Cirkus Arenas store telte, hvor der er bygget en uhyggelig skov med kirkegård og et frygtindgydende havneområde.

Det er blot en del af den nye bane, der også byder på et internationalt Jump Scare Crew bestående af performere, som er castet i hele Europa.

– Vi har aldrig bygget noget i den her størrelsesorden før. Cirkusland giver os nogle helt særlige muligheder, fordi vi både kan arbejde med de enorme indendørs arealer, cirkusteltene og de udendørs omgivelser. Vi har skabt en kæmpestor gyserverden, som gæsterne skal køre igennem og få en oplevelse, de sent glemmer, fortæller manden bag Horror Drive Thru, multikunstneren Patrick Spiegelberg.

– Vi har aldrig bygget noget i den her størrelsesorden før. Cirkusland giver os nogle helt særlige muligheder, fordi vi både kan arbejde med de enorme indendørs arealer, cirkusteltene og de udendørs omgivelser, siger Patrick Spiegelberg.
– Vi har aldrig bygget noget i den her størrelsesorden før. Cirkusland giver os nogle helt særlige muligheder, fordi vi både kan arbejde med de enorme indendørs arealer, cirkusteltene og de udendørs omgivelser, siger Patrick Spiegelberg. Foto: PR

Opstod under corona

Idéen til Horror Drive Thru opstod under coronanedlukningen, hvor restriktioner gjorde det vanskeligt at samle mennesker.

Det, der oprindeligt var tænkt som et midlertidigt arrangement, viste sig at have langt større potentiale.

– Det er egentlig lidt vanvittigt at tænke på, at det hele begyndte med corona. Jeg skulle finde en måde at give folk en oplevelse på, når de ikke måtte mødes. Så vi satte dem ind i deres biler og lod dem køre gennem deres værste mareridt. Det viste sig, at folk elskede det! Nu er vi nået til vores syvende år, og ambitionerne og hele universet har aldrig været vildere, siger Patrick Spiegelberg.

Skru op – eller ned – for uhyggen

Årets Horror Drive Thru introducerer desuden to nye måder at opleve arrangementet på.

Dem der vil tage gyseroplevelsen til næste niveau kan booke en Extreme Horror-lejebil, som er specialdesignet til banen og i kontakt med skuespillerne.

I den modsatte ende af skalaen introduceres Light Horror, som er en mere børnevenlig udgave, der afvikles før mørkets frembrud og uden de pludselige forskrækkelser, der ellers er en væsentlig del af den almindelige Horror Drive Thru.

Mere tid til gys

Selvom årets bane er større end nogensinde, har arrangørerne valgt at sætte færre billetter i salg. Det skal sikre større afstand mellem bilerne og give gæsterne mere tid til at opleve de mange scenarier.

Horror Drive Thru kan opleves frem til  1. november i Cirkusland på Årslevvej 6 i Slagelse.

Hvad der begyndte som en kreativ idé under coronanedlukningen, har udviklet sig til en tilbagevendende halloweenbegivenhed, hvor tusindvis af gæster lader sig skræmme fra vid og sans i en oplevelse af fryd og frygt – uden at forlade deres biler.
Hvad der begyndte som en kreativ idé under coronanedlukningen, har udviklet sig til en tilbagevendende halloweenbegivenhed, hvor tusindvis af gæster lader sig skræmme fra vid og sans i en oplevelse af fryd og frygt – uden at forlade deres biler. Foto: PR

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...