Der var fuld plade for en heldig Lotto spiller lørdag aften, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
Vedkommende ramte nemlig plet på alle syv vindertal, og det udløser intet mindre end førstepræmien på 14 millioner skattefrie kroner. Kuponen er købt hos Meny på Ugandavej i Kastrup.
Og den heldige førstepræmievinder var langt fra alene om at kunne kalde sig millionær efter weekenden.
Fire andre danskere blev også millionærer
Vanen tro blev der i Lotto også trukket lod om to gevinster på en million kroner i Millionærchancen blandt alle ugens spillede rækker.
Den ene går til en spiller, som har købt sin kupon hos Netto på Torvebyen i Køge.
Også i Eurojackpot var der dansk succes fredag aften.
Ingen ramte de fem vindertal og de to stjernetal, og derfor ruller førstepræmiepuljen videre. Til gengæld landede to af fredagens seks vundne andenpræmier i Danmark.
Dermed kan to danskere glæde sig til at modtage 3.584.358 skattefrie kroner – hver.
Den ene vinder kommer fra Viborg Kommune og spillede med via mobilen. Den anden kommer fra Sydsjælland og havde også spillet med via mobilen.
Dermed endte weekendens trækninger med fem danske milliongevinster til en samlet værdi af godt 23 millioner kroner.