Mindst fem personer har natten til lørdag mistet livet i et israelsk luftangreb på en boligblok i Gaza By.
Det meddeler embedsmænd fra sundhedsmyndighederne og civilforsvaret i Gaza ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Det israelske militær har natten til lørdag ikke umiddelbart kommenteret meldingerne.
Israel indgik i oktober sidste år en våbenhvile forhandlet på plads af USA.
Sidenhen har der været store udfordringer med at komme videre med Gaza-planen.
Trumps såkaldte fredsråd - Board of Peace - fremlagde i juli en plan på 15 punkter. Planen fik kort efter støtte fra den militante palæstinensiske bevægelse Hamas.
Planen lægger op til, at Hamas skal afvæbnes, og Israel gradvist skal trække sig tilbage fra Gazastriben. Militære operationer i Gaza skal indstilles.
Israel har forholdt sig skeptisk til planerne om en tilbagetrækning.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har sagt, at der ikke vil blive skruet ned for angrebene mod Hamas, der stod bag angrebet på Israel 7. oktober 2023.
Han har også sagt, at Israel ikke vil trække sig ud af Gaza, før Hamas opgiver alle sine våben.
Flere end 1400 palæstinensere, hovedsageligt civile, er ifølge områdets sundhedsmyndigheder blevet dræbt i Gaza, siden våbenhvilen trådte i kraft, skriver Reuters.
Ifølge israelske myndigheder er fire israelske soldater blevet dræbt i Gaza i samme periode.
Flere internationale organisationer har siden indgåelsen af fredsaftalen understreget, at den humanitære situation i området fortsat er alvorlig.
Det gjorde også Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fredag.
WHO's repræsentant for de palæstinensiske områder, Reinhilde Van de Weerdt, sagde fredag ifølge AFP til journalister i Geneve, at ingen af områdets hospitaler fungerer fuldt ud.
- Der kommer ikke nok humanitær nødhjælp ind i Gaza, og bestemt ikke nok til, at sundhedstilbuddene for alvor kan udvides og genoprettes.
Hun kritiserede samtidig det israelske godkendelsessystem for medicin og nødhjælp. Ifølge WHO-repræsentanten går der i gennemsnit 74 dage, før større mængder af medicinsk udstyr bliver godkendt.
I nogle tilfælde bliver forsyningerne slet ikke godkendt.
Van de Weerdt siger desuden, at godkendelsessystemet hele tiden ændrer sig, og at der løbende indføres nye regler.
- Det er besværligt og tidskrævende, og der er ingen garanti for et resultat, siger hun.
RITZAU