Da Holbæk Station blev indviet med borgerfest i oktober 1974, var det et topmoderne byggeri i delvist frilagt beton og glas, tegnet af DSB’s overarkitekt Ole Ejnar Bonding. Nu godt 50 år efter skal station, forplads og busholdeplads igennem en stor renovering. Nu betyder ordet modernisering, at der lægges vægt på tryghed for de rejsende - et lysere, venligere udtryk og mere grønt på forpladsen.
For 50 år siden var den topmoderne - nu skal station moderniseres
Holbæk Station står over for en omfattende modernisering, der skal gøre området mere trygt og indbydende for de rejsende.