Nyt præsidium i Hillerød Y' s Men's Club

Y's Men's klubben i Hillerød valgte onsdag 30. september nyt præsidium. Klubben består af både mandlige og kvindelige medlemmer med tilknytning til kirkelige eller spejderrelaterede organisationer som FDF og KFUM/KFUK.

Klubben holder som regel møde hver anden onsdag i Præstevangs Kirkes mødelokaler på Tamborgvej. Arrangørerne afholder dog også af og til arrangementer andre steder, herunder besøg i andre klubber, teaterforestillinger eller museumsbesøg. Møderne begynder med et let måltid, inden aftenens tema drøftes.

Klubbens formål er gennem kammeratligt samvær og frivilligt arbejde at støtte kirkeligt og humanitært arbejde. Deltagerne lægger vægt på, at projekterne er bæredygtige og kommer børn og unge både i Danmark og udlandet til gode.

I år har Y's Men's Region Danmark været med til at starte en ny klub i Ukraine. Region Danmark omfatter desuden 29 klubber under opbygning i Central- og Østeuropa, herunder i Rumænien, Moldova, Polen, Ungarn, Slovakiet, Bulgarien, Kosovo, Albanien og Armenien.

Y's Men's Club opstod i USA i 1922. Netværket tæller i dag 1650 klubber fordelt over 65 lande. I Danmark findes 125 klubber med cirka 2500 medlemmer. Flere oplysninger findes på hilleroed.ysmen.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...