Tre ældre kvinder snydt samme dag

Flere ældre borgere er de seneste dage blevet snydt.

Flere ældre borgere er de seneste dage blevet snydt.

Foto: Benedicte Lorenzen

Tre ældre kvinder i Gribskov blev onsdag udsat for kontaktbedrageri inden for få timer.

I alle tre tilfælde blev kvinderne ringet op af personer, der udgav sig for at være fra en bank eller Nets, hvorefter en mand dukkede op på adressen for at hente betalingskort.

Det skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten.

Den første sag blev anmeldt klokken 15.59, hvor en 82-årig kvinde fra Helsinge fortalte politiet, at hun var blevet ringet op af en mand, der kaldte sig "Martin" og udgav sig for at være fra Nordea.

Han fortalte, at der var blevet hævet 8.000 kroner fra hendes konto og overført til en konto i Spanien. Senere dukkede en mand, som kaldte sig »Adam«, op på hendes adresse for at hente hendes bankkort.

Kvinden havde nået at få kortet spærret, men der var allerede blevet hævet penge.

Kort efter, klokken 17.36, blev en 82-årig kvinde i Græsted udsat for en lignende fremgangsmåde.

Hun blev ringet op af en kvinde, der udgav sig for at være fra Nets. Samtidig ankom en stor, sort Mercedes til adressen, og kort efter bankede en mand på døren.

Kvinden udleverede sit Visa/Dankort og to Mastercard til manden.

Hun beskrev ham over for politiet som høj og mørkhåret med mørkt fuldskæg og iført mørkt tøj.

Klokken 18.20 kom endnu en anmeldelse fra Græsted. Denne gang var det en 85-årig kvinde, der var blevet kontaktet af en person, som fortalte, at nogen ville hacke hendes konto.

Personen oplyste, at han skulle bruge hendes dankort og ville sende en ung mand ud for at hente både kortet og koden.

Den 85-årige kvinde oplyste efterfølgende, at der var blevet hævet lidt over 9.000 kroner fra hendes konto.

Politiet efterforsker sagerne som kontaktbedrageri.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...