Børneteater, hemmelig løvfaldstur og filmaften

Hvidebæk Pastorat har flere tilbud til både store og små i oktober.

Tirsdag 13. oktober klokken 13 i Ubby Forsamlingshus kan børn opleve den musikalske forestilling 'Lods Hans' – en moderne version af H.C. Andersens 'Klods Hans'.

I forestillingen bliver affaldssortering til et eventyr, da kongeriget er ved at drukne i skrald, og prinsessen vil gifte sig med den, der kan løse problemet.

Forestillingen er et samarbejde mellem Ubby Bibliotek, Ubby Forsamlingshus og Hvidebæk Pastorat samt lokale samarbejdspartnere.

Tilmeld senest 7. oktober

Hvidebæk Pastorat inviterer også på den årlige løvfaldstur, som går til en hemmelig destination torsdag 22. oktober. Der serveres kaffe, te og kage undervejs. 

Der er tilmelding senest onsdag 7. oktober, og bussen kører fra Rørby Kirke kl. 12.30 og Værslev Kirke kl. 12.45.

Endelig inviterer pastoratet til filmaften og spisning torsdag 29. oktober klokken 18 i Værslev Kirke, hvor der først spises sammen og derefter vises en overraskelsesfilm.

Her er der tilmelding senest torsdag 22. oktober.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...