Arla investerer 470 millioner for at producere mere skyr og hytteost

De seneste tre år har Arla oplevet en større efterspørgsel på skyr og hytteost. Nu skal produktionen udvides

Mejerigiganten Arla investerer samlet 470 millioner kroner for at udvide produktionen af skyr og hytteost i henholdsvis Tyskland og Sverige.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse torsdag.

Investeringen skal gøre det muligt at følge med den voksende efterspørgsel på de to proteinholdige produkter.

På tre år er Arlas salg af skyr steget mere end 33 procent i Europa, mens salget af hytteost på tværs af selskabets markeder er vokset 25 procent i samme periode.

- Forbrugernes madvaner ændrer sig, og flere efterspørger produkter med et højt proteinindhold, som samtidig smager godt og er nemme at bruge i hverdagen, siger Peder Tuborgh, der er administrerende direktør i Arla, i meddelelsen.

- Skyr og hytteost er populære i mange lande, og med investeringerne vil vi gøre produkterne tilgængelige for endnu flere.

RITZAU

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...