Regeringen, som består af fire partier, skal sammen med Landbrug & Fødevarer, Dyrenes Beskyttelse, Fødevareforbundet NNF, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv og Dansk Industri forsøge at nå til enighed om, hvordan grisene i Danmark får det bedre fremover.

Det fremgår af det kommissorium for den såkaldte grisefirepart, som er præsenteret onsdag.

- Det er en gedigen og stor og også svær omstilling af griselandbruget, som vi skal i gang med, siger minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) på et pressemøde.

- Vi vil have en bedre dyrevelfærd for vores grise. Vi sender faktisk flere grise ud på lange transporter, end vi slagter herhjemme. Det er ofte en meget stressende oplevelse for dyr, siger Christian Rabjerg Madsen.

Arbejdet går i gang i 2027. Derefter har fireparten seks måneder til at komme frem til nogle resultater, altså til slutningen af juni 2027.

- Såfremt det ikke lykkes parterne at nå til enighed inden for den fastsatte tidsramme, er regeringen parat til at tage de nødvendige initiativer til, at omlægningen gennemføres, står der i kommissoriet, uden at det punkt uddybes yderligere.

Den tidligere socialdemokratiske Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard bliver formand for kommissoriet, oplyser Christian Rabjerg Madsen.

Der nedsættes også et ekspertudvalg, der skal give fireparten den nødvendige viden, inden arbejdet påbegyndes.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) siger på pressemødet, hvor alle fire regeringspartier er til stede, at han er med på pressemødet, fordi "vores smågrise rejser desværre meget mere end selv de flittigste diplomater".

Under valgkampen i år var det Moderaterne, som foreslog, at der skulle være en grisefirepart efter valget.

I regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil "sætte det langsigtede mål, at dansk griseproduktion primært opdrætter de grise, vi selv kan anvende i vores egen fødevareforsyning, eller som kan forædles herhjemme inden eksport".

Ovenstående skal "bidrage til, at eksport af levende smågrise reduceres, understøtte danske arbejdspladser og rykke produktionen op i værdikæden", står der videre i regeringsgrundlaget.

- I dag sætter vi en ny retning for dansk landbrug, siger erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (R).

- Det vil også få betydning for maden på vores tallerkner, arbejdspladser i sektoren og forhåbentlig også positivt for vores lokalsamfund, siger han.

Miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) siger, at "vi skal have en griseproduktion, der er markant anderledes end i dag".

- Fireparten skal ikke diskutere, om de her ting skal ske. Fireparten skal diskutere, hvordan vi kommer derhen, siger hun.

I sidste uge iværksatte Christian Rabjerg Madsen et midlertidigt stop for tilladelser til nye konventionelle svineproduktioner og for tilladelser til udvidelser af de allerede eksisterende anlæg.

Men sidenhen har flere eksperter sået tvivl om lovhjemlen bag dette indgreb. Regeringen betoner dog onsdag, at det midlertidige stop fortsat gælder, "mens arbejdet står på".

Fra regeringens støtteparti Alternativet er der store forventninger til det endelige resultat.

- For Alternativet er det selvsagt afgørende, at de i regeringsgrundlaget aftalte politiske mål og prioriteringer om halekupering, fiksering, ekstremavl og fravænning ikke er til forhandling i fireparten.

- Derfor er jeg glad for, at kommissoriet betoner, at disse aftalte mål og prioriteringer netop udgør selve rammen om firepartens arbejde, lyder det fra politisk leder Franciska Rosenkilde i en skriftlig kommentar.

Der blev i 2025 produceret 31,8 millioner grise i Danmark ifølge Landbrug & Fødevarer.

Christian Rabjerg Madsen afviser at sætte tal på, hvor mange grise Danmark skal producere fremover.

- Vi kommer ikke til at lovgive på antal. Vi skal være bedre til at sikre, at produktionen kommer i bedre balance med dyrevelfærd og miljø, siger han.

Det er med inspiration fra den grønne trepart, som søgte at skabe konsensus om en omlægning af landbrugets arealer, at grisefireparten er nedsat.

Der har efterfølgende været en del blæst omkring den grønne trepart, blandt andet fra landbrugets side, men Christian Rabjerg Madsen frygter ikke en ny omgang ballade.

- De bedste forandringer og løft af dyrevelfærden sker, hvis vi tager landbruget med, siger han.

RITZAU