Skole inviterer alle til fødselsdagsfest

Tølløse Skole kan torsdag 1. oktober fejre 125 år, og det markeres med en stor uformel fødselsdagsfejring for elever, forældre, medarbejdere og andre interesserede.

Klokken 14.30-16.30 holder skolen åbent hus med aktiviteter rundt omkring på området. 

1000 hjemmebagte cookies

Elevcafeen laver risret til alle, der er saftevand og kaffe på kanden - og ikke mindst SFO’ens 1000 hjemmebagte cookies.

Elever og medarbejdere har sammen været med til at skabe rammerne for fejringen, og hele skolen har bidraget til at gøre jubilæet til noget særligt, skriver Tølløse Skole i en pressemeddelelse.

Udstillinger og fremvisninger

Gæsterne vil blandt andet kunne opleve en masse udstillinger og fremvisninger i klasserne, optrædener, historiefortælling - og hjemmebyggede blomsterkasser, som eleverne i skolens børnemesterlære har bygget.

Tølløse Skole har siden 1901 været en vigtig del af lokalsamfundet, og jubilæet bliver derfor også en anledning til at markere skolens betydning gennem generationer.

"Vi har ønsket at skabe en fest, hvor fællesskabet er i centrum. Derfor har både børn og voksne været med til at bidrage, og vi håber, at mange har lyst til at kigge forbi og fejre dagen sammen med os," lyder det fra skolens ledelse i pressemeddelelsen.

Alle er velkomne til at deltage i fejringen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...