Frederiksborg Slotskirke inviterer til rockgudstjeneste med Søren Borellos orkester Windfield Church Band søndag 11. oktober klokken 17.
Bandet har gæstet slotskirken flere gange og spiller nogle af de helt store klassiske rocknumre af blandt andre Procol Harum, Cream, Blind Faith og The Rolling Stones.
Igen i år er gudstjenesten lavet i samarbejde med sognepræst Henrik Winther Nielsen, der spiller med i bandet.
Temaet i gudstjenesten er Martin Luther og os, og der vil være nogle nyere salmer af bl.a. Janne Mark.