Krolffolket sikrede sig DM-sølv

Krolffolkets dygtige firkløver Jørgen Hansen, Alice Rask, Gytha Szumlanski og Allan Pedersen spillede sig til sølvmedaljer ved de danske mesterskaber

Krolffolkets dygtige firkløver Jørgen Hansen, Alice Rask, Gytha Szumlanski og Allan Pedersen spillede sig til sølvmedaljer ved de danske mesterskaber

Foto: Privat

I fredags var landets bedste krolfhold samlet til de danske mesterskaber for hold i Skanderborg, hvor deltagerne kunne nyde både flotte omgivelser og dejligt vejr. 

Banen var smukt anlagt – men også særdeles udfordrende. Derfor var der ekstra grund til jubel, da Krolffolket fra Frederiksværk leverede en stærk slutspurt og sikrede sig en flot sølvmedalje.

Blandt de 30 hold fra hele Danmark markerede Krolffolket sig endnu en gang ved et nationalt mesterskab. Holdet bestod af Allan Pedersen, Jørgen Hansen, Alice Rask og Gytha Szumlanski, som alle leverede stabilt og taktisk klogt spil gennem hele mesterskabet.

Et fantastisk år 

Sølvmedaljen i Skanderborg sætter et flot punktum for et år, der har været særdeles succesfuldt for Krolffolket fra Frederiksværk.

Klubben træner tre gange om ugen i Skjoldborgparken og Æblehaven i Frederiksværk, hvor det sociale fællesskab er en vigtig del af hverdagen for de aktive seniorer. Her mødes man til hygge, samvær og selvfølgelig også seriøst krolf.

Frederiksværk satte sit præg på DM – Susanne Blok blev dansk mester

Det sportslige fylder dog også meget. Tidligere på året hentede klubben nemlig DM-guld individuelt for damer, ved Susanne Blok, hvilket understreger, at Krolffolket ikke kun står stærkt som hold, men også leverer imponerende individuelle præstationer.

Med både individuel guld og hold-sølv har Krolffolket endnu en gang vist, at Frederiksværk er med helt fremme, når der skal kæmpes om medaljerne ved DM i dansk krolf.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...