Han prøvede, men den gik ikke. Det måtte en tyv sand,e da politiet slog en klo i ham klokken cirka 1.30 natten til onsdag.
Politiet så manden iført mørkt tøj liste ind mellem to bygninger på Køgevej ikke langt fra Jernbanegade, da en hundepatrulje tilfældigt kom kørende.
De to betjente følte en trang til at lufte vovse, og den fik hurtigt snuset sig frem til et åbent vindue uden rude. Inde i bygningen fandt politiet manden, som stod og gemte sig for politiet.
Det viste sig at være en 18-årig mand fra Dragør, som herefter erkendte, at han havde forsøgt at stjæle kabler. Han blev derfor sigtet for forsøg på tyveri.