Skovhuset inviterer til udstilling og dialog

Udstillingen omfatter også en markering af Bjørn Eriksens 50-års jubilæum som udstillende kunstner. Igennem karrieren har han både arbejdet med billedkunst, musik og udvikling af computerspillet 'Vampus - the Space Vampire'.

Udstillingen omfatter også en markering af Bjørn Eriksens 50-års jubilæum som udstillende kunstner. Igennem karrieren har han både arbejdet med billedkunst, musik og udvikling af computerspillet 'Vampus - the Space Vampire'.

Foto: Presse

Midt i oktober åbner Skovhuset ved Søndersø for en ny udstilling med to kunstnere. Fredag 16. oktober klokken 16.00-18.00 er der fernisering på første sal for udstillingen 'For altid her', hvor billedkunstnerne Jonna Pedersen og Bjørn Eriksen viser deres værker.

Udstillingen udforsker temaer som synlighed, fællesskab og det personlige rum. Jonna Pedersen udforsker med sine værker det rum, hvor mennesker kan trække sig tilbage, mens Bjørn Eriksen maler motiver, hvor figurerne træder frem i verden med både styrke og sårbarhed. Sammen behandler de mødet mellem at tage plads og at trække sig tilbage – og spørgsmålet om at være sig selv samtidig med at være en del af fællesskabet.

Publikum kan se malerier, tekstil-installationer, tegninger og håndlavede musikinstrumenter. Udstillingen omfatter også en markering af Bjørn Eriksens 50-års jubilæum som udstillende kunstner. Igennem karrieren har han både arbejdet med billedkunst, musik og udvikling af computerspillet 'Vampus - the Space Vampire'. Begge kunstnere har i de seneste 20 år haft base i deres atelier LegeHUSET i Rødovre.

Skovhuset inviterer også gæster til artist talk med kunstnerparret søndag 1. november. Udstillingen løber frem til 15. november og kan opleves sideløbende med den aktuelle udstilling fra Copenhagen Outsider Art Gallery i stueetagen.

Skovhuset ved Søndersø har åbent onsdag-fredag klokken 13.00-16.00 samt lørdag-søndag klokken 14.00-17.00.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...