Hyldest og prisregn over Solrøds ildsjæle

Ved årets frivilligfejring i Solrød Kommune var der prisuddeling til en hel række af de lokale ildsjæle for deres indsats.

Ved årets frivilligfejring i Solrød Kommune var der prisuddeling til en hel række af de lokale ildsjæle for deres indsats.

Foto: Solrød Kommune

Traditionen tro havde Solrød Kommune igen i år samlet alle frivillige i kommunen til fejring for at hylde deres store arbejde i hverdagen.

Ud over mad og, underholdning blev der her også lejlighed til prisuddelinger - blandt andet Frivilligprisen, som Solrød Kommune indstiftede i 2009.

I år var hele 29 blevet indstillet af deres medfrivillige til den pris, som i år gik til Bjørn-Erik Jørgensen for sit arbejde som formand for Solrød Vandsport.

Vinderne af de øvrige priser, som Solrød Kommune stod bag, blev Hans Thorsen og Klaus Rysø, der fik Kulturprisen for deres initiativ med Musik i Solrød, Povl Knudsen, der blev hædret med Årets Ildsjæl for sit arbejde med at lægge fundamentet for Hemingway Club Denmark og Joy Heidi Nowicki Pedersen, der fik den nye Handicappris for sit arbejde for Dansk Blindesamfunds Kreds Østsjælland.

Derudover uddelte Solrød Idræts Union også tre priser. Årets idrætspræstation gik til Solrød Comets' U17-herrer, Lederprisen fik Rikke Sandberg fra Solrød Comets, mens Ungdomstrænerlegatet gik til trænerteamet i Svøm for Sjov.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...