Frivillige fejret behørigt med stor fest

Næstehjælperne indtog scenen i flotte kostumer og sang fællessang.

Næstehjælperne indtog scenen i flotte kostumer og sang fællessang.

Foto: Bo Dalum

De frivillige kræfter i Ishøj blev fejret behørigt, da Årets Frivilligfest løb af stablen.

Ved festen, der blev holdt i Kulturium, blev Den Sociale Frivilligpris, Ældreprisen og Handicapprisen uddelt som en anerkendelse af tre forskellige indsatser, der gør en forskel for mennesker i Ishøj.

Aftenen bød både på fællesskab, middag, musikalsk underholdning og ikke mindst en hyldest til de mange mennesker, der året rundt lægger tid og kræfter i at hjælpe andre og skabe fællesskaber.

Borgmester Merete Amdisen (S), formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget Ole Beckmann (V) og Awale Mohamed (S), formand for Social- og Beskæftigelsesudvalget, holdt tale for prismodtagerne og overrakte de tre priser.

Den Sociale Frivilligpris gik til Gitte Frisdahl for hendes store arbejde med Legetøjskælderen hos Næstehjælperne.

Her bliver brugt legetøj indsamlet, sorteret og givet videre til børn fra familier, hvor økonomien er udfordret.

Gitte Frisdahl fik Den Sociale Frivilligpris.
Gitte Frisdahl fik Den Sociale Frivilligpris. Foto: Bo Dalum, Ishøj Kommune

 

Ældreprisen blev tildelt Kirsten Elbek for hendes mangeårige frivillige arbejde og engagement i fællesskaber for ældre i Ishøj.

Hun er blandt andet bestyrelsesmedlem i Ældre Sagen Ishøj og tovholder for Dameværelset, hvor omkring 60 kvinder mødes hver måned til fællesskab, hygge og måltider.

Kirsten Elbek modtog Ældreprisen og fik den overrakt af formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget Ole Beckmann (V).
Kirsten Elbek modtog Ældreprisen og fik den overrakt af formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget Ole Beckmann (V). Foto: Bo Dalum, Ishøj Kommune

Handicapprisen gik til Dagrofa Foodservice, der er en fødevaregrossist med lagerterminal på Vejleåvej, for virksomhedens indsats for at skabe plads til mennesker med handicap og mennesker, som af forskellige årsager har særlige vilkår på arbejdsmarkedet.

Handicapprisen gik til Dagrofa Foodservice. Awale Mohamed (S), formand for Social- og Beskæftigelsesudvalget, overrakte prisen til driftschef Jesper Andersen.
Handicapprisen gik til Dagrofa Foodservice. Awale Mohamed (S), formand for Social- og Beskæftigelsesudvalget, overrakte prisen til driftschef Jesper Andersen. Foto: Bo Dalum, Ishøj Kommune

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...