Festlig lyserød lørdag i byen

Løbet til fordel for Støt Brysterne kan endnu engang melde alt udsolgt.

Løbet til fordel for Støt Brysterne kan endnu engang melde alt udsolgt.

Foto: presse

Herlufsholm Atletik & Motion kan igen i år melde alt udsolgt til lørdagens løbefest, hvor 250 deltagere løber til fordel for Kræftens Bekæmpelses store årlige kampagne til fordel for brystkræftsagen.

Løbet har 10 års jubilæum i år og med 250 deltagere vil der blive overført 25.000 kroner til forskningen i brystkræft.

- Vi kunne have fået langt flere med, men vi har kun et begrænset antal medaljer at dele ud. Derfor holder vi os til 250 deltagere, siger Anette Østerkjerhuus fra den arrangerende klub.

Deltagerne vælger selv om de vil løbe kvindemilen på 7 kilometer eller den noget mere overkommelige distance på 3,5 kilometer. 

Der er start og mål ved Herlufsholm Idrætscenter og løbefesten bliver skudt i gang lørdag klokken 15. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...