Jeg rider i Dyrehaven og kender efterhånden dyrene på afstand. Dådyrene går i store flokke, krondyrene holder sig for sig selv, og så er der sikaerne – små og mørke med den hvide bagdel, der lyser op i skovbrynet. Jeg havde ærlig talt aldrig tænkt over, at jeg holder af dem, før jeg fandt ud af, at de skulle væk.