MGP Tour får endnu en sæson på de danske landeveje, når landets populære liveturné vender tilbage for tredje år i træk.
Efter at have solgt mere end 30 tusind billetter i 2026, planlægger arrangørerne nu otte nye koncerter med de nyeste MGP-stjerner i foråret 2027.

Denne gang besøger MGP Tour både Gigantium i Aalborg og Bella Arena i København, og på Sjælland kommer turnéen til Arena Næstved 21. marts, Royal Stage, Hillerød 3. april og RKIC, Roskilde 22. maj.
MGP Tour byder på muligheden for at synge med på årets hits fra tv-showet, danse og opleve stemningen, når værter fra tv guider publikum gennem koncerten. Inden selve showet åbner en Fanzone med aktiviteter og workshops for både børn og voksne.
Billetsalget åbner torsdag 8. oktober klokken 12.00 på mgptour.dk.
