Tirsdag lyser Storebæltsbroen rødt i særlig anledning

Farven rød vil gå igen mange steder i landet - også på Storebæltsbroen.

Storebæltsbroen lyser rødt tirsdag 29. september for at markere sag

Storebæltsbroen lyser rødt tirsdag 29. september for at markere sag

Foto: Sund & Bælt

29. september markerer en dag, hvor en særlig sag er i fokus. Derfor markeres det mange steder med farven rød - også Storebæltsbroen lyser op i den forbindelse.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Hjerteforeningen.

For det er nemlig i anledning af World Heart Day, at der mange steder i landet formentlig vil være røde farver at spotte.

Dagen og markeringen sætter fokus på "hjertesundhed, forebyggelse og de mange mennesker, der lever med hjertesygdomme som patient eller pårørende," lyder det i pressemeddelelsen.

- Når Danmark går i rødt, viser vi, at vi står sammen om hjertesagen. Det handler om at skabe opmærksomhed om hjertesundhed og om at vise støtte til de mange mennesker, der selv er ramt eller har sygdommen tæt inde på livet. Samtidig vil vi gerne inspirere til de små valg i hverdagen, der kan være med til at forebygge hjertesygdom, siger Morten Ørsted-Rasmussen, adm. direktør i Hjerteforeningen, i pressemeddelelsen.

Tag rødt på

Hjerteforeningen opfordrer til, at folk selv deltager i markeringen ved at bære rødt tøj tirsdag. 

- På arbejdspladser, hospitaler, i lokalsamfund og på gader og stræder over hele landet skal den røde farve gøre hjertesagen synlig, lyder opfordringen.

Ifølge Hjerteforeningen lever mere end hver tiende dansker med hjertesygdom i form af 675.000 tilfælde i alt. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...