Der var både brandbiler, ambulancer, musik og kanonskud, da Garderhøjfortet søndag 27. september inviterede til den årlige Fortification Day.

Her kunne børn og voksne komme tæt på det historiske fort og se nærmere på blandt andet køretøjer og udstyr fra beredskabet.

Klokken 12 blev den store kanon affyret til begejstring for de fremmødte, mens Hjemmeværnets Musikkorps stod for musikken.

Dagen bød desuden på grillpølser og aktiviteter i det gode vejr.