I fredags var det National Frivilligdag, og her var Socialdemokratiet i Egedal på gaden for at sige tak til alle, der lægger frivillig tid og kræfter i vores lokalsamfund. Det gælder både i vores foreninger, kulturlivet, på skolerne, i sociale organisationer, i beredskabet og mange andre steder. For uden de frivillige ville Egedal ikke være det samme. Frivilligheden er noget af det, der binder vores samfund sammen og skaber fællesskaber på tværs. Frivilligheden spiller en helt særlig rolle i det danske samfund. Den skaber fællesskaber, giver plads til engagement og er med til at få vores lokalsamfund til at fungere. Og så giver det noget tilbage at gøre en forskel for andre. Det kan give både glæde, selvtillid og følelsen af at være en vigtig del af noget.
Byrådsmedlem - frivilligheden er fundamentet under vores fællesskab