Det var et imponerende syn

Kunstnerduoen Astrup & Bordorff (Kirsten Astrup og Maria Bordorff) fra Magleby udstiller i efteråret på et museum i Dessau i Tyskland.

Kunstnerduoen Astrup & Bordorff (Kirsten Astrup og Maria Bordorff) fra Magleby udstiller i efteråret på et museum i Dessau i Tyskland.

Foto: Privat

Vi er fire naboer fra Magleby, der var blevet nysgerrige på vores lokale kunstnervenner fra skoven, duoen Kirsten Astrup og Maria Bordorff. Det bragte os hele vejen til Tyskland – og vi fik en fuldstændig fantastisk og stor oplevelse, som vi synes, Stevns skal høre om!

Den Korte Version
  • Magleby-kunstnere Kirsten Astrup og Maria Bordorff udstiller på Bauhaus Museum Dessau i Tyskland.
  • Udstillingen "Gong | Schlag | Pfiff" åbnede under Bauhaus Festival med en artist talk.
  • Duoen deltager i det prestigefyldte Bauhaus Residency-program i de ikoniske Meisterhäuser.
  • Udstillingen inkluderer en 15 meter lang installation og filmen "Drainpipe Dreams".
  • Udstillingen i Dessau varer indtil marts 2027.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Udstillingen startede allerede fredag den 4. september med en "Soft Opening" under den årlige Bauhaus Festival. Her var vi med til en magisk aften med artist talk. 

Kirsten og Maria sad på scenen i den historiske Bauhaus-bygning i dialog med den tyske kunsthistoriker Leoni Fischer for at fortælle om projektet. Med på scenen havde de den franske musiker Mathilde Vendramin på cello. Det var helt fantastisk og nærmest magisk – hun sang med sin cello og spillede med sin sangstemme, da hun leverede en akustisk live-fortolkning af den originale filmmusik, som Astrup & Bordorff selv har komponeret.

Astrup & Bordorff fra Magleby på museet i Dessau.
Astrup & Bordorff fra Magleby på museet i Dessau. Foto: Thomas Meyer/OSTKREUZ

Den 5. september 2026 havde duoen premiere på deres store soloudstilling "Gong | Schlag | Pfiff" (engelsk: Gong | Bang | Whistle) på det verdenskendte Bauhaus Museum Dessau.

Udstillingen har et herligt, personligt og lokalt aftryk for os, der kender lidt til den lille familie. Kirsten og Maria har nemlig været udvalgt til det prestigefyldte og officielle Bauhaus Residency-program – et internationalt kunstnerrefugium, hvor udvalgte kunstnere får lov at bo og arbejde i de ikoniske Meisterhäuser (mesterhuse).

Læs også

Disse berømte huse er ellers strengt fredede og på UNESCO's verdensarvsliste. Men i udstillingen har duoen bygget en model af et af husene, hvor familiens vasketøj hænger på terrassens gelænder! Det er en kærlig reference til, at Kirsten og Marias egen familie på fem faktisk har boet og levet deres hverdag i de historiske rammer i længere perioder under udarbejdelsen af værket. Børnene var naturligvis også med i Dessau til den store åbning godt passet af deres bedsteforældre.

Astrup & Bordorffs udstilling har fået titlen
Astrup & Bordorffs udstilling har fået titlen "Gong | Schlag | Pfiff" (engelsk: Gong | Bang | Whistle) og kan opleves på det verdenskendte Bauhaus Museum Dessau. Foto: Thomas Meyer/Ostkreuz

Udover den flot iscenesatte film "Drainpipe Dreams", mødte der os et imponerende syn i museets store sal. Duoen har installeret et ca. 15 meter langt, rustent rør med en diameter på 1,5 meter, som man kan gå udenom. Hvert 20. minut vågner det gigantiske rør til live og udsender dybe, rumlende lyde, hvilket skaber en helt særlig atmosfære i rummet.

Selve filmen tager udgangspunkt i reelle arkæologiske udgravninger fra 2007 ved mesterhusene, hvor man fandt gamle nedløbsrør. Ud fra disse spor digter filmen en queer, melodramatisk fortælling frem om et glemt, femte mesterhus. Filmen bæres af et stærkt, kvindeligt forskerhold spillet af kendte danske ansigter som Özlem Sağlanmak, Signe Egholm Olsen, Ena Spottag og Xenia Noetzelmann.

Tidligere har duoen blandt andet haft et anmelderroste værk på Statens Museum for Kunst. Udstillingen i Dessau løber helt frem til marts 2027.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...