Politiet undersøger skudepisode i Tingbjerg - ingen tilskadekomne

Politiet rykkede søndag aften ud til en skudepisode i Tingbjerg. Der er ingen tilskadekomne, siger vagtchef Michael Andersen. (Arkivfoto).

Politiet rykkede søndag aften ud til en skudepisode i Tingbjerg. Der er ingen tilskadekomne, siger vagtchef Michael Andersen. (Arkivfoto).

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Politiet er sent søndag aften rykket ud til en skudepisode i et boligområde i Tingbjerg i København.

Der er ingen tilskadekomne.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Michael Andersen.

Politiet modtog klokken 22.38 flere anmeldelser om, at der skulle være afgivet skud ved vejen Midtfløjene.

- Der er blevet afgivet skud, men ingen er kommet til skade, siger Michael Andersen.

Politiet har ifølge vagtchefen en formodning om, hvad der kan være foregået.

- Ja, det har vi, men det holder vi tæt til kroppen for nu, siger Michael Andersen.

Politiet er natten til mandag fortsat til stede i Tingbjerg.

- Der bliver arbejdet med at finde spor og forfølge de efterforskningsskridt, vi har, siger Michael Andersen.

Beboere kan ifølge vagtchefen færdes trygt i området.

Tingbjerg er et boligområde beliggende i det nordvestlige København.

RITZAU

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...