Schweiziske vælgere ser ud til at have nedstemt et forslag om at indføre strengere regler for landets neutralitet.
Det viser en tidlig prognose, som regeringen har offentliggjort, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Prognosen viser, at mere end to tredjedele har stemt nej til forslaget.
Forslaget lød blandt andet på, at det skulle være umuligt for Schweiz at indføre økonomiske sanktioner mod andre lande og at samarbejde med Nato.
Schweiz' neutralitet har været internationalt anerkendt siden slutningen på Napoleonskrigene i 1815. Men det er ikke nedskrevet, hvordan regeringen skal implementere den.
Med en vedtagelse af forslaget ville en definition af neutralitet blive skrevet ind i landets forfatning.
Schweizisk Folkeparti (SVP) har støttet forslaget og sagt, at Schweiz' traditionelle position er blevet eroderet, efter at regeringen har indført sanktioner mod Rusland efter fuldskalainvasionen af Ukraine.
Op til folkeafstemningen har meningsmålinger vist, at de fleste er imod forslaget.
Forslaget vil have det skrevet ind i forfatningen, at Schweiz ikke kan tilslutte sig eller samarbejde med nogen militær- eller forsvarsalliance, medmindre landet bliver angrebet, og at landet ikke kan tilslutte sig sanktioner, medmindre de er godkendt af FN.
Fabio Wasserfallen, der er professor i europæisk politi på universitetet i Bern, siger til Reuters, at de schweiziske vælgere godt kan lide neutralitet, men at de også er tilfredse med, hvordan regeringen implementerer det.
- De er også generelt tilhængere af sanktionerne mod Rusland på grund af krigen i Ukraine og vil ikke have, at det ændrer sig, siger han.
Ser man bort fra SVP er de fleste partier samt regeringen imod forslaget.
Udenrigsminister Ignazio Cassis har sagt, at det kan skade den nationale sikkerhed og forhindre Schweiz i at træne sammen med Nato, hvis forslaget bliver til virkelighed.
RITZAU