Borger opdager død person i Køge Å

Politi arbejder på at bjærge en person, der er fundet død i Køge Å. Personen har ligget længe, siger vagtchef

Politi og redning er til stede ved Glentevej i Køge, hvor en borger lørdag har fundet en død person i vandet.

Politi og redning er til stede ved Glentevej i Køge, hvor en borger lørdag har fundet en død person i vandet.

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

En borger har fundet en død person i vandet ved Køge Å ved Glentevej.

Personen har ligget så længe, at politiet endnu ikke kan oplyse, om der er tale om en kvinde eller en mand.

- Der er fundet et dødt menneske i åen i Køge, siger vagtchef Mikael Rahn.

- Lige nu skal vi have bjærget den afdøde. Der starter det hele. Herunder prioriterer vi at finde ID, tilføjer han.

Fundet af den døde person blev anmeldt til politiet klokken 13.00.

Det gælder foruden spørgsmålet om den fundnes identitet nu også om at få fastlagt, hvad der ligger bag personens død. Derfor er der politi og redningsmandskab ved findestedet.

Politiet skelner mellem fire forskellige former for dødsårsager: naturlig død, ulykkestilfælde, selvmord eller drab, fortæller vagtchefen.

RITZAU

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...