Mand ville krydse skinner og havnede under tog i Mørkøv

Poltiet rykkede fredag aften ud til en togpåkørsel i Mørkøv, hvor en mand var løbet ud på skinnerne og blev fanget under et tog. (Arkivfoto).

Poltiet rykkede fredag aften ud til en togpåkørsel i Mørkøv, hvor en mand var løbet ud på skinnerne og blev fanget under et tog. (Arkivfoto).

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

En mand i 20'erne blev fredag aften påkørt og skubbet under et tog på Mørkøv Station i Vestsjælland.

Manden er efterfølgende blevet fløjet til Rigshospitalet til nærmere undersøgelser, men umiddelbart tyder alt på, at manden er sluppet uden alvorlige skader.

Det oplyser Brian Stahl, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi. Han tilføjer, at politiet fik anmeldelsen om en togpåkørsel på perronen på Mørkøv Station klokken 20.59.

- Manden ville krydse skinnerne og blev ramt af toget.

- Han blev skubbet under toget og kom ned mellem skinnerne, men han kunne trækkes fri. Der var ikke sket nogen større skade, siger Brian Stahl.

Selvom alt tyder på, at manden umiddelbart er sluppet billigt, blev han alligevel fløjet med helikopter til Rigshospitalet i København.

- På grund af sagens omstændigheder valgte man at flyve ham til Rigshospitalet til nærmere undersøgelse, siger Brian Stahl.

Hændelsen påvirkede ifølge vagtchefen kortvarigt togtrafikken omkring Mørkøv Station.

- Togtrafikken var indstillet i den tid, som det tog at undersøge stedet. Vi var færdige en times tid senere, siger Brian Stahl.

RITZAU

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...