USA's højesteret har fredag givet præsident Donald Trumps administration lov til at bruge en føderal database til at luge potentielle vælgere, der ikke er statsborgere i USA, ud af vælgerlister ved det kommende midtvejsvalg.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Ved de seneste valg har Trump hævdet, at mange mennesker, der slet ikke er statsborgere i USA, har stemt ved valg i landet.
Han mener desuden, at brevstemmer åbner op for valgsvindel. Præsidenten har ikke fremlagt bevis for den påstand, og eksperter er ikke enige.
Et flertal af de ni dommere ved USA's højesteret gav Trump-administrationen lov til at bruge den føderale database.
De tre dommere, der ses som de mest liberale i den konservativt dominerede domstol, var imod afgørelsen.
Den pågældende database er kendt som Systematic Alien Verification for Entitlements (Save).
Det er et program, der ligger under USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed. Det bruges til at fastslå, om indbyggere i USA har statsborgerskab og dermed er berettigede til visse ydelser.
En lavere domstol havde tidligere blokeret for, at Save kan bruges til at kontrollere, om der er personer på vælgerlisterne ved midtvejsvalget, som ikke er statsborgere og dermed ikke har stemmeret.
Den lavere domstol sagde i juni, at delstater i samarbejde med Trump-administrationen "er aktivt i gang med at fjerne amerikanske statsborgere fra vælgerlisterne på baggrund af unøjagtige oplysninger".
- Den føderale regering har bevidst trampet på amerikanske borgeres ret til privatliv på en måde, der truer den hellige ret til at stemme, lød det fra domstolen i juni.
Højesteretten har derimod afgjort fredag, at den føderale regering "har pligt til at imødekomme anmodninger fra statslige og lokale valgmyndigheder, der ønsker at verificere vælgernes statsborgerskab".
Dommer Ketanji Brown Jackson, som stemte imod afgørelsen, påpeger ifølge Washington Post, at "den gode nyhed" er, at det formentlig ikke får den store effekt, fordi man ikke kan nå at slette navne fra vælgerlisterne så kort tid før valget.
Midtvejsvalget i USA, hvor de 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus og en tredjedel af de 100 medlemmer af Senatet er på valg, finder sted tirsdag 3. november.
Demokraterne, der lige nu er i mindretal i begge Kongressens kamre, håber at kunne genvinde flertallet i dem begge.
RITZAU/AFP