Messis afskedskamp blev udsolgt på to timer

Lionel Messi, der i 2022 var med til at sikre VM-trofæet for Argentina, spiller sin afskedskamp på landsholdet foran 80.000 tilskuere 6. oktober. (Arkivfoto).

Lionel Messi, der i 2022 var med til at sikre VM-trofæet for Argentina, spiller sin afskedskamp på landsholdet foran 80.000 tilskuere 6. oktober. (Arkivfoto).

Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix

80.000 billetter blev revet væk på under to timer.

Hvis der var nogen tvivl om Lionel Messis betydning for Argentina og evne til at tiltrække tilskuere, må den for alvor være slukket.

Når Messi spiller sin afskedskamp for det argentinske fodboldlandshold i hovedstaden Buenos Aires, bliver det for et sprængfyldt stadion ifølge NTB.

Det lignede ellers, at den 39-årige legende havde spillet sin sidste landskamp, da han tog en følelsesladet afsked i august, en måneds tid efter at Argentina tabte VM-finalen til Spanien.

Men det argentinske fodboldforbund ønskede at give Messi en sidste, værdig afsked.

Det samme gjorde landstræner Lionel Scaloni, som har "presset hårdt på" for at sikre, at den lille troldmand ville vende tilbage til en sidste dans.

- Jeg mener, at en spiller som ham fortjener det. Personligt har jeg gjort, hvad jeg kan, fordi jeg ville være der til hans afsked, siger Scaloni ifølge Reuters.

- Hvis vi skal hylde ham, skal vi gøre det nu. Med ham stopper det aldrig, men senere er magien måske ikke den samme.

Messi spiller sin sidste kamp i landsholdstrøjen 6. oktober, når Benin kommer på besøg.

RITZAU

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...