Den danske rumleverandør Rovsing har i regnskabsåret 2025/26 oplevet et fald i omsætningen på 20 procent sammenlignet med året forinden.
Det viser selskabets årsrapport, der er udkommet fredag.
Selskabet omsatte således for 30,7 millioner kroner i seneste regnskabsår, hvilket er 6,3 millioner kroner færre, end resultatet bød på i 2024/25.
I rapporten forklarer Rovsing omsætningsfaldet med "sidste øjebliks-forsinkelser" på to større projekter og flere leverancer fra kundernes side.
Forsinkelserne er ifølge selskabet sket i en periode med inflation og høje energipriser, der har ført til yderligere materialeomkostninger.
De tabte indtægter forventes genvundet i de første måneder af selskabets indeværende regnskabsår, skriver selskabet.
Rovsing oplyser, at selskabet i øvrigt søger kompensation for de øgede omkostninger uden at komme indsatsen nærmere.
RITZAU