Onsdag 28. oktober inviterer Blovstrød Kirke til børnegudstjeneste, teater, fællesspisning og sangaften.
Blovstrød Kirkes juniorkor åbner eftermiddagen klokken 16.30 med sange, der kredser om græskar, krible-krable-dyr og allehelgen. Publikum kan opleve teater over udvalgte korte og kendte bibelfortællinger.
Umiddelbart efter gudstjenesten kan deltagerne gå over i sognegården og sætte sig til bords til fællesspisning.
Menuen består af økologisk og så vidt muligt lokalt produceret mad fra Stengården. Spisningen begynder med en højskolesang hver gang klokken 17.30. Aftenens program afrundes med en aftensalme og en godnathistorie i børnehøjde i tidsrummet klokken 18.30 til 18.45 eller et glas rødvin, hvis man foretrækker det. Oplysninger om tilmelding kan findes på Blovstrød Kirkes hjemmeside.