På grund af juridiske stridigheder risikerer hundredvis af virksomheder og elprojekter på landsplan, herunder cirka 120 på Sjælland, at tilslutningen til elnettet kan blive yderligere forsinket.
Det til trods for, at der i midten af oktober ventes at blive vedtaget en politisk aftale om en akutplan for elnettet, som skal sætte skub i tilslutningshastigheden på det hårdt pressede elnet.
På Sjællandske Nyheder har vi tidligere skrevet, hvordan virksomheder på hele Sjælland står på venteliste til at blive tilsluttet elnettet. En venteliste, der siden i foråret har været på time out, fordi elnettet har været lukket for nye tilslutninger.
Af en række høringssvar og notater, som Finans.dk har kigget på, fremgår det nu, at en uenighed om nogle juridiske spilleregler kan sætte virksomhedsejernes tålmodighed på en yderligere prøve.
Læs også
- Her venter fabrikker, solcelleanlæg og batteriparker på tilslutning til el-nettet
- Energinet får påbud for metode til at prioritere nye tilslutninger
- Energinets næste direktør skal accelerere udbygningen af presset elnet
- Elnetkø koster virksomhed tusindvis af kroner om dagen: - Chikane
- Minister om akutplan: Ikke alle kan komme på elnettet her og nu
Uenigheden drejer sig om et centralt begreb i regeringens plan for, hvordan der skal sorteres i hvilke virksomheder og øvrige elprojekter, der skal foran i køen til at blive tilsluttet elnettet.
Regeringen har nemlig lagt op til, at virksomheder og andre projekter, der søger om tilslutning til elnettet, skal opdeles i fire kategorier.
På tværs af de kategorier vurderes, hvordan projekternes 'netvenlighed' er, hvilket kan indgå i Energinet og de lokale elnetvirksomheders endelige vurdering af, om projektet kan tilsluttes nu eller skal vente.
Netvenlighed handler kort sagt om, hvor meget projektet belaster elnettet. Men begrebet er ikke helt fast defineret, og det er et problem, mener Forsyningstilsynets direktør Carsten Smidt.
- Hvis netselskaberne og Energinet gør brug af kriterier som netvenlighed, når de udpeger de kunder, der kan blive tilsluttet elnettet, så skal metoden anmeldes og godkendes, siger han til mediet Finans.
Mediet har talt med klima- og energiordfører for Konservative Anders Storgaard samt Peter Bjerregaard, ekspert i elnettet og chef for regulatoriske forhold i tænketanken CIP Foundation, som begge peger på, at det skaber reel usikkerhed om, hvornår akutplanen kan sættes i værk.
Læs også
Det skyldes, at en sådan metodegodkendelse - altså en definition af begrebet 'netvenlig' og hvordan det skal bruges som kriterie - ifølge Finans.dk's kilder kan tage op til måneder at få fastlagt.
Forsyningsminister Samira Nawa (R) vil ifølge Finans.dk nu debattere problemstillingen med de politiske partier.
Netvenlighed og kriterier for tilslutning
Elprojekter skal ifølge den politiske forståelsesaftale placeres i fire kategorier, som afgør, hvor stor prioritet de har til at blive tilsluttet elnettet. Kategori ét er højest og kategori fire lavest.
1 )Beskyttede behov og samfundskritiske funktioner
2) Direkte elektrificering, VE, CCS, brint, PtX og øvrige projekter,
3) Energilager- og elsystem-understøttende projekter
4) Kategori 4: Visse store energiforbrugere
Elprojekter kan for eksempel være en udvidelse af et produktionsanlæg hos en virksomhed, opsættelse af en batteripark til at lagre strøm eller ladeanlæg til batteritog.
Udover de fire kategorier kan alle projekter blive vurderet på graden af 'netvenlighed'.
- Netvenlighed vil være et dynamisk begreb, som afhænger af projektets karakter, den konkrete kapacitetssituation i elnettet og udviklingen af nye netprodukter hos de kollektive elforsyningsvirksomheder.
- Vurderingen vil derfor kunne variere mellem forskellige områder af elnettet og over tid, skriver aftalepartierne i akutplanen for elnettet.