Ny cykelsti: Trafikanter må væbne sig med tålmodighed

Der skal anlægges en ny cykelsti i Karlebo - og trafikanter, der skal gennem byen, skal derfor forberede sig på længere rejsetid det næste halve års tid.

Der skal anlægges en ny cykelsti i Karlebo - og trafikanter, der skal gennem byen, skal derfor forberede sig på længere rejsetid det næste halve års tid.

Foto: Martin Warming

Arbejdet med en ny dobbeltrettet cykelsti langs Avderødvej går i gang torsdag den 24. september. Den nye cykelsti skal anlægges på nordsiden af vejen fra området øst for Karlebo Skole og frem til Avderød by.

Ifølge oplysninger på Fredensborg Kommunes hjemmeside er formålet at skabe en mere sikker forbindelse for cyklister og skolebørn på strækningen.

Ændrede trafikforhold til 2027

Anlægsarbejdet vil medføre ændrede trafikforhold på Avderødvej i hele byggeperioden. Arbejdet bliver udført i flere etaper, så der fortsat vil være ét kørespor åbent for trafik.

Trafikken bliver reguleret med signalanlæg, og kommunen oplyser, at bilister må forvente længere rejsetid og perioder med kødannelse på strækningen. Derfor opfordres trafikanter til at være opmærksomme på skiltningen og afsætte ekstra tid til køreturen gennem området.

Den nye cykelsti forventes at stå færdig ved udgangen af februar 2027.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...