Unge afløsere er en nødvendig del af mange kommuners hjemmepleje. De kan være både engagerede og omsorgsfulde, og de skal naturligvis have mulighed for at få erfaring inden for plejeområdet.
- Denne leder udtrykker Sjællandske Nyheders holdning.
Men der er forskel på at få erfaring og på at blive sendt alene ud til borgere med komplekse behov uden den nødvendige oplæring.
De oplysninger, Sjællandske Nyheder har bragt om hjemmeplejen i Kalundborg Kommune, er alvorlige. Hvis ufaglærte unge uden tilstrækkelig introduktion bliver sat til at håndtere medicin, insulin eller pleje af døende borgere, er der ikke længere tale om et almindeligt spørgsmål om travlhed. Så handler det om patientsikkerhed og om kommunens ansvar for de mest sårbare borgere.
Seniorrådet og Ældre Sagen i Kalundborg har med god grund udtrykt bekymring. Seniorrådsformand Lise Anhøj peger på, at medicinhåndtering er et område, hvor der let kan ske fejl, og Ole Lauritzen fra Ældre Sagen siger, at han som pårørende ville føle sig utryg, hvis hans forældre skulle medicineres af ukyndige.
Den utryghed skal kommunen tage alvorligt.
Men debatten om hjemmeplejen må ikke ende med at stemple alle ufaglærte eller overse den virkelighed, som kommunerne står i: Det er svært at rekruttere faglært personale.
Kalundborg Kommune bruger ikke nødvendigvis ufaglærte, fordi det er den bedste løsning. Mange gange er alternativet, at der slet ikke kommer nogen ud til borgeren. Det er en vanskelig balance, hvor hensynet til borgernes behov skal gå hånd i hånd med kravene til faglighed og sikkerhed.
Derfor er det også vigtigt at understrege, at ufaglærte medarbejdere ikke er lig med ligegyldige eller uengagerede medarbejdere. Mange unge og voksne afløsere møder borgerne med både omsorg, ansvarlighed og lyst til at lære. Nogle får gennem jobbet interesse for faget og vælger efterfølgende at tage en social- og sundhedsuddannelse. Det er positivt og bør understøttes.
Men interesse og god vilje kan ikke stå alene, når opgaven handler om medicin, komplekse plejesituationer eller livets sidste fase. Her kræves uddannelse, oplæring, tydelige kompetencegrænser og adgang til en erfaren kollega.
Det afgørende er nu, at kommunen undersøger oplysningerne grundigt og uafhængigt. Ikke for at finde syndebukke, men for at finde ud af, hvordan det kunne ske, hvem der havde ansvaret, og hvordan det forhindres fremover.
Unge afløsere skal være en styrke for hjemmeplejen. De må ikke bruges forkert, for vi har ikke råd til at skræmme dem væk.