Greve Kommune vil styrke kontrollen med, at offentlige midler til børn, ældre og udsatte borgere ender dér, hvor de skal. Derfor har Skole og Børneudvalget, Social og Handicapudvalget samt Sundheds og Ældreudvalget i fællesskab bestilt en sag om velfærdskriminalitet og kommunens kontrol med eksterne leverandører.

Baggrunden er en stigende national opmærksomhed på, at kriminelle aktører kan forsøge at udnytte velfærdsområdet og de store beløb, som kommunerne hvert år betaler til blandt andet sociale tilbud.

Hvidvasksekretariatet har blandt andet undersøgt kommercielle, godkendte sociale botilbud for børn og voksne. 

Undersøgelsen viste, at sekretariatet havde modtaget fem eller flere underretninger om mulig hvidvask eller anden økonomisk kriminalitet vedrørende virksomhederne bag eller ejerne af 15 procent af tilbuddene. De berørte virksomheder havde over fire år modtaget tæt ved 2,7 milliarder kroner i offentlige midler.

En underretning er ikke i sig selv dokumentation for, at der er begået kriminalitet. Men tallene har fået Hvidvasksekretariatet til at rette et særligt fokus mod området.

Sekretariatet beskriver blandt andet mistanker om overfakturering, fiktive fakturaer, sort aflønning og konstruktioner, hvor penge flyttes fra driften af sociale tilbud til andre selskaber med samme ejerkreds.

Et velfærdsproblem

Det er den udvikling, de tre udvalgsformænd i Greve nu ønsker, at kommunen forholder sig aktivt til.

- Vi har et ansvar for hver eneste krone, borgerne betaler i skat. Når kommunen køber en indsats hos en ekstern leverandør, skal vi have størst mulig sikkerhed for, at pengene går til den hjælp, borgeren er visiteret til. Vi skal ikke vente på, at vi eventuelt får en konkret sag i Greve, før vi interesserer os for, hvordan vi kan forebygge og opdage misbrug, siger Marc Genning (V), formand for Skole og Børneudvalget.

Han understreger, at indsatsen både handler om økonomi og om kvaliteten af den hjælp, som borgerne modtager.

- Hvis penge, der skulle være gået til et barn, en ung eller en udsat borger, i stedet forsvinder gennem overfakturering eller andre kriminelle konstruktioner, er der både et økonomisk problem og et velfærdsproblem. Derfor skal vi være nysgerrige på, om vores kontrol er stærk nok, siger Marc Genning.

Ingen generel mistænkeliggørelse

Formand for Social og Handicapudvalget, Bjarke Abel (S), lægger samtidig vægt på, at initiativet ikke skal opfattes som en generel mistænkeliggørelse af private sociale tilbud.

- Greve Kommune samarbejder med mange eksterne tilbud, som hver dag leverer en vigtig og fagligt kvalificeret indsats for mennesker med behov for støtte. Dem skal vi ikke mistænkeliggøre. Tværtimod har de seriøse leverandører også en interesse i, at de få aktører, der eventuelt forsøger at udnytte systemet, bliver opdaget. Vi skal kunne skelne mellem dem, der leverer den aftalte indsats, og dem, der måske forsøger at berige sig på velfærdskroner, siger Bjarke Abel.

Den kommende sag skal blandt andet beskrive, hvordan Greve Kommune kontrollerer eksterne leverandører i dag, og hvilke yderligere politiske handlemuligheder kommunen har. Udvalgene ønsker desuden at hente erfaringer fra Lyngby Taarbæk, København og Høje Taastrup.

Derudover ønsker de tre udvalg et fælles oplæg med deltagelse af en konsulent fra Hvidvasksekretariatet, så politikere og administration kan få større indsigt i de metoder og faresignaler, som myndighederne ser på området.

Arbejder på tværs

For Simon Østergaard (V), formand for Sundheds og Ældreudvalget, er det afgørende, at arbejdet går på tværs af kommunens fagområder.

- Kriminelle tænker ikke i kommunale udvalg eller forvaltningsgrænser. Derfor skal vi heller ikke gøre det, når vi forsøger at beskytte borgernes penge. Hvis der findes metoder til bedre at opdage usædvanlige fakturaer, ejerkonstruktioner eller andre faresignaler, skal den viden deles på tværs af kommunen, siger Simon Østergaard.

Hvidvasksekretariatet har allerede intensiveret samarbejdet med blandt andet Social og Boligstyrelsen og de kommunalt forankrede socialtilsyn. Antallet af videregivelser til kommunerne om mistanke om socialt bedrageri steg fra 60 i 2023 til mere end 200 i 2024.

De tre udvalgsformænd håber, at den fælles sag kan munde ud i konkrete forslag til, hvordan Greve Kommune fremover kan styrke kontrollen og reagere tidligere på faresignaler.

- Det grundlæggende er egentlig meget enkelt. Borgere skal kunne have tillid til, at når kommunen bruger penge på velfærd, så går pengene til velfærd. Det ansvar skal vi tage alvorligt, siger de tre udvalgsformænd.