Hvad gemmer dit barn under sin seng?
Vil du gerne vide det?
Tirsdag eftermiddag ringede en 48-årig mand fra Gadstrup til politiet, efter at han opdagede, hvad der lå under hans 15-årige søns seng.
I en kasse under sengen lå otte kanonslag, og de brag ville faren ikke have ansvaret for.
Da politiet fik kigget sønnen i øjnene erkendte han, at kanonslagene var hans.
Da der var tale om en førstegangsforseelse, slap den krudtglade knægt med en advarsel og en formaning om, at næste gang ville det blive en sigtelse.