Snart kan du opleve Florence McLeans helt nye foredrag 'I sindet på mordere' i Værløse i Galaksen.
- Kom helt tæt på jagten og forståelsen af mordere og videnskaben bag moderne profilering. Sammen med en af landets førende eksperter i seriemordere træder du ind i en verden af criminal profiling, gerningssteder og menneskets mørkeste motiver - lige fra tegnene før forbrydelsen sker, til mordet, motivet og nogle af historiens mest fascinerende mordere. Hvad kendetegner dem, hvordan analyserer man gerningssteder, og hvad afslører selve forbrydelsen om gerningsmandens psykologi?, skriver Original Talks i en pressemeddelelse om foredraget.
Florence McLeans er ekspert i morderes psykologi og deres motiver. Med afsæt i virkelige sager dykker hun ned i sammenhængen mellem morderes psykologi og deres motiver, og stiller spørgsmålet: Er det muligt at forhindre et mord, og i så fald hvordan?
Foredraget finder sted 21. januar 2027 i Galaksen i Værløse. Du kan købe billetter til foredraget på www.originaltalks.dk.