Der er gang i opfindelserne og innovationen på Allerød Skole, afdeling Lillerød, i uge 40 og 41.
Eleverne i 7. klasse arbbejder i disse uger med Projekt Edison, hvor årets tema er "Gør rejsen nemmere".
Eleverne opfinder og udvikler deres egne koncepter, og det kan være alt fra konkrete, fysiske opfindelser til smarte måder at organisere rejser på. Det hele kulminerer i en stor Edison-messe mandag 7. oktober klokken 17-19 i skolens store idrætshal.
Her vil hallen være fyldt med stande, hvor elevgrupperne præsenterer deres ideer for forældre, søskende og andre interesserede. Aftenen slutter af med, at et dommerpanel kårer vinderen af årets lokale Edison-konkurrence.