Gospeltoner til højmesse

Ullerød Gospelkor synger til højmessen i Ullerød Kirke 4. oktober.

Ullerød Gospelkor synger til højmessen i Ullerød Kirke 4. oktober.

Foto: Presse

Når Ullerød Gospelkor medvirker ved højmessen søndag 4. oktober klokken 10.30 i Ullerød Kirke, får musikken en større plads end på en almindelig søndag. Omkring 35 sangere sætter deres præg på gudstjenesten med gospel fra begyndelse til slut.

Koret åbner højmessen med 'Come in This House', mens dåbsfølget går ind i kirken. Senere synger koret sammen med menigheden og står for flere musikalske indslag. Under nadveren lyder blandt andet 'Amazing Grace', en af de mest kendte sange i gospeltraditionen, skriver Ullerød Kirke i en pressemeddelelse.

Det er sognepræst Casper Kokkenborg Vestergård, der står for gudstjenesten:

- Sangene handler om tro, håb og fællesskab, og når mange stemmer synger sammen, mærker man også det fællesskab, som gudstjenesten bygger på, siger han.

Ullerød Gospelkor ledes af Katharina Baetz Rubin med Andreas Flensted-Jensen ved klaveret.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...