Historiske foreninger på tur til Lolland

Roepigerne på Lolland var et af emnerne, da to historiske foreninger var på tur til Lolland.

Roepigerne på Lolland var et af emnerne, da to historiske foreninger var på tur til Lolland.

Foto: Privat

Medlemmer fra Frederikssund Historiske Forening og Skibby Historiske Forening var søndag 20. september på fælles heldagsudflugt til Lolland, hvor historie, kultur og hyggeligt samvær var på programmet.

De 45 deltagere begyndte dagen ved Polakkasernen ved Tågerup syd for Maribo. Her fortalte formanden for den selvejende fond, Torsten Elsvor, om de mange polske roepiger, der arbejdede på Lolland i perioden 1893 til 1928. Polakkasernen er den eneste af sin slags i Europa.

Efter frokost på kroen Landsbyen i Våbensted gik turen videre til Maribo Domkirke. Her fik deltagerne en rundvisning i den tidligere klosterkirke, hvor de blandt andet så Nordens ældste maleri på lærred af Birgitta af Vadstena og den historiske alterkalk, Margrethe-bægeret, fra 1416.

Dagen blev rundet af med eftermiddagskaffe ved Farøbroen, inden bussen vendte hjem mod Skibby og Frederikssund efter en oplevelsesrig dag i godt selskab.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...